Velkommen til Messy Church
Messy Church er en kreativ og involverende gudstjenesteform, der bygges og formes af deltagerne.

Der begyndes med drop in, hvor der er god tid til at komme fra hverdagens forskellige gøremål. Selve programmet begynder med dagens bibelfortælling og sange, hvorefter der er en række aktiviteter der er knyttet op på dagens tema. Vi slutter af med at spise et godt fælles måltid sammen.
Messy Church bygger på at være et åbent og rummeligt fællesskab.
Sydthy
Bedsted og Vestervig
Der holdes Messy Church på
Agger Strand, Vesterhavsvej 34 C
Onsdag d. 24. september 2025
og med Børne og juniorklub i Bedsted Missionshus.
Fredag d. 31. oktober 2025
Nordthy
I Efteråret 2025 afholder vi ikke Messy Church, men planlægger et nyt koncept til foråret 2026 som hedder MAD og MØDE i Thisted missionshus i samarbejde med Thisted IM.
Mors
Ikke fastlagt
Messy Church (oversat: ”rodet kirke”) er ikke en dansk opfindelse. Flere kirker i England har oplevet, at det er svært at være kirke, og de kæmpede med at flere ikke så kirkens åbningstider og tilbud som relevante og attraktive. Nogle folk med Lucy Moore i spidsen opfandt for nogle år siden konceptet Messy Church, som netop tager hånd om mange af de barrierer, der er i forhold til kirken.
Nogle opfatter kirken som gammeldags og med rammer der ikke tillader eller indbyder alle til at være med. F.eks. børn roder og for mange er kirken det modsatte!
Med konceptet Messy Church oplever mange kirker i England vækst.
Flere og flere i alle aldersgrupper og fra vidt forskellige hjem og familiemønstre finder hen til kirken og et tilbud, der er lidt mere rodet og lettere tilgængeligt.
